I hvilken periode af vores levetid er udviklingen større end i andre perioder?​

F.eks. et menneske lever 90 år. Fra alderen 0 til 90 år, hvornår udvikler vi os mest?​
Sprogets udvikling starter sammen den fysiske og mentale udvikling. Et barn begynder så småt at snakke ved 1,5 års alderen. Sproget er langt fra udviklet, men ord, små sætninger og halve spørgsmål sniger sig ind. Man ser en af de største udviklinger hos mennesket i alderen ca. 4 til 9 år. I den alder er sproget ikke præget af fine ord og ordforrådet er ikke særlig bredt, men evnen til at konstruere en fornuftig sætning ses ofte. Barnet kan føre en samtale og forstå hvad der bliver sagt. Den anden store udvikling sker i alderen 11-18. Nu kommer den faglige sprogforståelse, større ordforråd og evnen til mere korrekte og velsammensatte sætninger. I færd med at alderen stiger, ændres ordforrådet også. Som ung, bruges flere ’’smarte’’ ord og sproget er faktisk præget af flere bandeord og forkortelser. Som ældre, forsvinder flere af de ’’smarte’’ ord. Sproget bliver mere dansk og ordforrådet ændres. Det mindskes ikke, flere ord kommer til og nogle forsvinder.​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

 

​

Hvad kan påvirke hver enkel menneskes sprog?​
Sproget bærer også præg af personlighed/temperament, kultur, omgangskreds, faglig og social intelligens m.m. Den enkeltes niveau af intelligens kan spille en stor rolle. Hvis man er meget intelligent, bruger man måske flere faglige udtryk, man har et større ordforråd og konstruktionen af sætninger er mere korrekt. Et andet eksempel kan være personlighed. Ens personlighed er tit spejlet i personens sprog.​

Eksempel:​
Bjarne er 35 år gammel. Bjarne er dansklærer på en skole. Han er venlig, imødekommende, men har en tendens til, at blive lidt aggressiv, når han ikke får ret i sine meninger. Denne fiktive personlighed/temperament reflektere i hans sprog. Han sprog er venligt og blødt, men når Bjarne bliver aggressiv og i et dårligt humør, ændrer det sig. Det kan nu opfattes som hårdt og ja, aggressivt.​
Havde Bjarne nu været sur, irritabel og meget negativ som person, men var blevet blød og venlig, når han fik ret i sin mening, havde sproget bare været omvendt fra eksemplet.